I sidste halvdel af 1900-tallet har der været en stigende tendens til at oprette nye rosenhaver. Det samlede officielle tal for rosenhaver i Europa er ca. 300 – men der er mange flere, alene i Frankrig har jeg registreret over 200. Danmark er i betragtning af sin størrelse velforsynet med sine godt 25 rosenhaver. Rosenhaver er meget forskellige, nogle er statslige, nogle kommunale, andre udviklet i foreningsregi eller tilknyttet en turistattraktion, oftest et slot eller en gammel borg og andre igen et resultat af indehaverens sublimering af sin interesse. Rosenhaverne bør også holdes adskilt i to typer: rosariet og blomsterhaven.
Et rosarium er en rosenhave hvor indholdet er roser. I de fornemste er hver rose i samlingen behørigt skiltet med navn og herkomst. Altså et museum med levende planter. Roserne er i bedene og bevoksningerne sjældent ledsaget af andre planter – måske forårsløg. Rosariets ydre rammer kan bestå af hegn, solitærtræer og hække, mens indfatningsplanter som fx taks, buksbom kan ses omkring rosenbedene. Større, kunstfærdigt klippede, stedsegrønne vækster anvendes til at skabe rum, perspektiv og balance. De ældste rosarier er altid indrettet med skulpturer og springvand samt søjler og pergolaer eller andre former for støtte som roserne kan bindes op til og præsentere sig på til publikums fornøjelse. I rosarier afholdes der ofte ’rosenkåringer’ ved publikums hjælp. Det kan være kåring af årets smukkeste rose i rosariet, eller det kan være kåring af årets nyhed. Fælles for rosarierne er at de søger at forene det museale med skønheden.
I Danmark er der få rosenhaver som kan gå under betegnelsen rosarium, det drejer sig fx om Rosenhaven i Valby på 1,5 hektar med ca. 300 arter og sorter – både moderne og historiske. Gerlevparken i Hornsherred på 1 hektar med ca. 500 repræsentanter for nogle af de roser, som gartneren Valdemar Petersen samlede gennem et langt liv, og en fin afdeling med over 100 forskellige af Poulsen-familiens roser – både de gamle typer og dem der er tiltrukket inden for de seneste år. Løve Rosarium på 2 hektar omfatter knap 2000 forskellige roser med vildroser, Historiske Roser, slyngroser, nyere og sjældnere parkroser, moderne roser og English Roses. Geografisk Have i Kolding, grundlagt inden for de senere år, har et rosarium i et veldefineret kvarter i den 11 hektar store have med en stor samling af vildroser, Historiske Roser og slyngroser.
Den anden type rosenhave findes i blomsterhaven eller blomsterparken. Her er der tale om at roserne kan være plantet mellem andre prydbuske, i større og mindre bede med ledsageplanter som stauder eller i store, ensfarvede massiver. Roserne kan også dyrkes i et selvstændig haveafsnit som fremtræder med en vis orden, og hvor man tydeligt mærker at her præsenteres man for noget afsluttet. Afgørende for blomsterhaven er ikke at roserne bærer navneskilte og er museumsstykker, det afgørende er billedet (miljøet) – måden hvorpå blomsterhaven er komponeret med rosen som et af elementerne og en del af plantefællesskabet.
Gør man som rosenelsker en rejse i Europa, er det muligt at tilrettelægge rejseruten i en kombination af pragtfulde rosenhaver og storslåede turistmål. Tænk på Paris – her ligger et par af verdens berømteste rosenhaver, Roseraie de l’Hay og Parc Bagatelle – eller Largentière i Sydfrankrig hvor Roseraie de Berty ligger i en lille dal dybt inde i naturskønne, vildsomme bjerge, eller Italien hvor en privatperson i hjertet af det toscanske landskab har samlet omkring 6000 forskellige roser i sit Roseto di Cavriglia, eller Eltville ved Rhinen hvor roserne trives i en gammel borggård og dækker 8 meter høje mure, eller den atmosfærefyldte borg fra 1400-tallets England, Mannington Hall, hvor “the walled garden” er opdelt i små haver der hver især gennem planterne fortæller om en periode i rosernes historie.