Køb Tehybrider - klik her
Tehybrider
Den første tehybrid antages at være ’La France’ fra 1867, fundet af Guillot på hans planteskole i Lyon i Frankrig. Den var anderledes end de egentlige teroser, og lignede heller ikke nogen andre roser med sin store og højtbyggede blomsterform, en tætfyldt blomst på stive stilke og en vedvarende og gavmild blomstring. Guillot kendte ikke forældrene til sin nye rose, men fordi den blev fundet i et bed med frøplanter udelukkende af forskellige teroser, formodede han at den nye rose var en ’hybrid’ med en terose som moder og bestøveren, ja, en hvilken som helst anden rose. Fadersorten ansås førhen ikke at spille en afgørende rolle, man klassificerede nyhederne efter moderen, og afveg de stærkt fra hende, tilføjede man ordet hybrid. ’La France’ er således en tehybrid. Det må tilføjes at med den viden vi har i dag om rosernes arvefølge og nedarvede egenskaber, er disse lige vigtige hvad enten de kommer fra fader- eller modersorten. Fra flere sider er det med rette blevet fremhævet at den første tehybrid allerede opstod i 1815 med rosen ’Brown’s Superb Blush’, en krydsning mellem terosen ’Hume’s Blush’ og formodentlig en gallicarose, altså en tehybrid. Siden kom blandt andre ’Lamarque’, 1830, ’Gloire de Dijon’, 1837 (se om denne under slyngroser), ’Victor Verdier’, 1859 og så først i 1867 ’La France’. Tehybriderne er den ældste af de såkaldte moderne rosengrupper, og med sorten ’Mme Caroline Testout’ fra 1890 begynder et intenst tiltrækningsarbejde. Der er i dag registreret mere end 10.000 forskellige tehybrider, den største rosengruppe nogensinde. Deres karriere er ikke slut, snarere tværtimod. Hvem kender ikke ’Peace’, ’Super Star’, ’Queen Elisabeth’ og de seneste års ’Gavnø’, ’Ingrid Bergman’ og ’Tivoli’. Nedenstående udvalg af tehybrider kan virke lidt beskedent i forhold til det kolossale antal der findes, men de få jeg har udvalgt er dels ældre sorter, dels sorter der har markeret sig som enere eller milepæle i tehybridernes udviklingshistorie, samt de sorter der står mit hjerte nærmest.
Dyrkning Ældre tehybrider er forholdsvis sensible over for det nordiske klima og sygdomme, så de kræver vinterdækning og omhyggelig pasning og vedligeholdelse og kan slet ikke sammenlignes med de ældste rosengruppers store, kraftige og nøjsomme buske. Jorden skal være god og dybmuldet, og der skal gødes og vandes, pudses og fjernes visne blomster. Modsat mange af de ældste hårdføre buskroser der tåler at blive beskåret inden vinteren er borte, eller i milde perioder midt på vinteren, skal tehybriderne beskæres og udtyndes efter at den sidste rigtige nattefrost har sluppet sit tag. Et par enkelte dyk herefter til nogle få minusgrader gør normalt ingen skade. Er man alt for sent ude på grund af angst for lidt nattefrost, får man aldrig beskåret sine roser på det rigtige tidspunkt. Vinterdækningen fjernes først når man er helt sikker på det varme forår. Men så har man også glæde af en mere eller mindre vedvarende blomstring lige fra begyndelsen af juli til frosten.
Tehybriden er en udpræget solelskende bedrose. Plantes helst nogle stykker sammen eller i større massiver, men kan også bruges enkeltvis i staudebede. Tehybriderne er næsten alle fremragende som skære- og potteroser og dyrkes de gamle tehybrider i drivhus, får man efter min mening et glimrende resultat. Sygdomme holdes på afstand og blomstringen er overdådig og kan starte allerede i begyndelsen af maj. Selv i mindre hobbydrivhuse er der plads til et par gamle, sjældne tehybrider.