Om os

Historien bag.

Planteskolen blev grundlagt i 1930 da Valdemar Petersen købte et lille stråtækt tidligere hovhus og 2 tønder land beliggende på Løve Mark. Der var et eneste træ på stedet. En velvoksen gråpil nær ved huset opringelig plantet som lynafleder. 

Valdemar Petersen havde da efter sin læretid hos Mathiesens Planteskole i Halskov været på valsen og arbejdet for en del af de store europæiske planteskoler især i Frankrig og Tyskland. Valdemar Petersens havde almen interesse for planter, men han specialiserede sig omkring frugtavl - i denne sammenhæng avl af desert æbler og pærer. Salater, som han dyrkede i potter. Bær og frugter af alle slags og ikke mindst ROSER. Gennem Valdemar Petersen og hans kone Elnas lige knapt halvtreds år i Løve opbyggede de en unik samling af roser. 

Torben Thim overtog planteskolen i 1979 og har siden videreudviklet og forfinet rosensamlingen. I dag er planteskolens aktiviteter både produktion af planter og kulturhistorie og en af verdens fineste af sin art bestående af Planteskole - med salg af roser og alle andre vækster - , Rosarium, Blomsterhave, Samling af træer og buske. 


Planteskolen
Plantesalget sker fra planteskolens BUTIK eller pr. postordre. Vi producerer selv de fleste roser og har ca. 1000 forskellige roser i produktion. Moderne roser og de moderne Engelske Roser køber vi hovedsageligt hjem.

Planteskolen er mere end roser! Vi sælger stauder, slyngplanter, buske og træer. Træer i næsten hvilken som helst størrelse - instant gardening - pæoner, espalier, krukker og plante-kasser, bøger, tilbehør og haveudstyr. 

Rosenplanteskolen er en specialplanteskole for roser. Vi producerer selv roserne eller lader dem producere. For det sidste gælder det hovedsageligt Moderne Roser og de Moderne Engelske Roser.

Vores rosen sortsliste kan ses ved at klikke på fanen roser. Det er en PDF fil, derfor kan det tage lidt tid at hente den. Der er priser, beskrivelse, historie og information om dyrkningsforhold. Sortslisten er ikke illustreret. Vi henviser til litteraturen eller endnu bedre besøg os i blomstringstiden.


PLANTESKOLEN er mere end roser!
Vi forhandler alle planter: Løvtræer og Allétræer i alle størrelser - også til instant gardening, Slyngplanter, Stedsegrønne, Rhododendron, Frugttræer og -buske, Stauder, Græsser, Bregner og Vandplanter.

Modsat roserne producerer vi langtfra alt dette selv. Derfor er det vigtigt at bestille med "rettidig omhu".


Når man skal købe planter!
Bestillinger modtages hele året og bekræftes så hurtigt det er muligt med pris og leveringstid, leveringsmåde eller evt. afhentning.

Butikken på planteskolen tager kun imod mobilepay og kontant!


Planteskolens butik i Løve.
I planteskolens åbningstider kan man personligt komme og handle samt få svar på sine spørgsmål. Det kan være praktisk at indsende bestilling på forhånd, dels for at undgå ventetid og dels så man ved hvad man får.


Leveringsmåder.
POSTORDRE. Mindre antal roser på klump eller potte - men normalt barrodede roser i antal op til ca. 50 stk. Vi sender over hele verden pr. post og planterne lider normalt ingen overlast. Mindre barrodede buske, løg m.v. sendes også pr. post.