Køb Rosa Borbonica - klik her
Rosa Borbonica
Det er som om historien bag og om bourbonroserne danner et mønster der aldrig rigtigt vil gå op. Medmindre helt sensationelle fund af optegnelser eller dokumenter vil blive gjort, må vi forlade os på gisninger og antagelser fra tidligere gisninger og antagelser. Importerede kinesiske roser blev omkring 1800 brugt til indkrydsning med europæiske roser hvorved der opstod helt nye grupper af roser, bl.a. bourbonroserne, men der findes intet levende bevis på den første bourbonrose, og det er heller ikke givet at den overleverede historie om dens oprindelse er sand. Nedenstående er et forsøg på kort at ridse historien op.
Omkring 800 km øst for Madagaskar ligger øgruppen Mascarenhas opkaldt efter den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro de Mascarenhas der opdagede den i 1513. En af øerne er Réunion, men den bar fra 1643 til 1815 de franske kolonisters navn Île de Bourbon, det navn som er vigtigt for vor historie. Hos de franske agerdyrkere på øen var det skik at indhegne jordlodderne bl.a. med hække af roser. Man brugte Rosa chinensis ’Old Blush China’, indført fra Kina og Rosa damascena ’Rose des Quatre Saisons’ der længe havde været kendt i Europa. I en sådan rosenhæk fandt lederen af øens botaniske have, M. Bréon, i 1817 en rose forskellig fra de to roser man anvendte til hække. M. Bréon videreformerer og bevarer således den fundne rose. To år senere sender han frø fra denne plante til Hertugen af Orléans’ overgartner, M. Jacques, der i samråd med botanikeren Loiseleur-Deslongchamps fastslår at det drejer sig om en helt ny rose, og den får navnet Bourbonrose. Kunstneren Redouté maler denne rose i 1822 under navnet Rosa canina ’borboniana’ eller ’Rosier de l’Île de Bourbon’. Men dette er ikke slutningen på historien. Rosenskribenten Chaix påstår i 1851 at Jacques’ frøplante ikke er en ny rose, for den skulle allerede længe have været dyrket på øen Île de Bourbon under navnet ’Rose Édouard’ (’Rose Edwards’), og i 1822 være blevet sendt fra naboøen Mauritius til den botaniske have i Luxembourg. Den franske frøavler Grandidier påstår at han samme år (1822) skulle have fundet ’Rose Edwards’ på Île de Bourbon, men han havde aldrig været på øen, og hans påstand skulle kun være en slags reklame for hans planteskole. Rosenhistorikeren Shepherd, som er mere pålidelig, nævner at ’Rose Edwards’, lang tid før den dukker op i Europa, dyrkedes i en botanisk have i Calcutta, og at den oprindelige ’Rose Edwards’ antages at være gået tabt. Imidlertid omtaler den tidligere formand for det indiske rosenselskab M.P. Pal i sin bog “The Rose in India” fra 1966 ikke alene ’Rose Edwards’ som en uhyre udbredt prydplante i dagens indiske haver, men også at den anvendes som podeunderlag i rosenproduktionen. Rosen har tilmed to indiske synonymer: ’Baramasi’ og ’Chenia’. Pal skulle i 1966 have sendt den New Zealandske rosenamatør Nancy Steen et eksemplar af ’Rose Edwards’, og Trevor Griffiths, som driver en rosenplanteskole på New Zealand, nævner denne rose i sin bog fra 1984 under navnet ’Rose Édouard’.
Personligt vil jeg gerne afrunde bourbonrosens historie med følgende bemærkning: Det kan ikke udelukkes at ’Rose Edwards’ og ’Rosier de l’Île de Bourbon’ er én og samme rose, men det kan heller ikke udelukkes at det er to forskellige roser der ligner hinanden meget. Begge har været dyrket i Frankrig samtidig, men det man skal lægge mærke til er at M. Bréon i 1819 sender frø til Frankrig, mens den rose der kommer til Paris i 1823 er vegetativt materiale. Selv om frø og stiklinger oprindeligt stammer fra den samme rose, kan frøformerede planter falde forskelligt ud fra moderen, mens stiklingeformerede planter giver en genetisk helt nøjagtig kopi (klon) af den plante hvorfra materialet er taget. Samtidig består chancen naturligvis for at frøplanten og klonen kan ligne hinanden meget.
Om vi kender stamformen til bourbonroserne er måske mindre vigtigt, for de roser vi i dag klassificerer under bourbonerne tæller nogle af de mest vidunderlige prydplanter hvad angår skønhed, duft og variation.
Dyrkning Bourbonroserne danner en meget forskelligartet gruppe roser. Omkring halvdelen af dem er remonterende og mere eller mindre stedseblomstrende, resten sommerblomstrende. Størrelsen varierer fra lave sorter på ca. 70 cm til sorter over 250 cm høje. Farveskalaen går fra ren hvid over rosa, rød, purpur, lillarosa, karminrød til mørkerød. Vækstform, løv og tornsætning varierer meget, og sorterne har som gruppe ikke samme klare fællespræg som man fx ser hos albaroserne.
Bourbonroserne skal beskæres forskelligt. De sommerblomstrende beskæres og udtyndes straks efter afblomstring for at give plads til nye skud der skal bære blomster året efter. De remonterende sorter renses og udtyndes efter hver blomstring. De mere eller mindre stedseblomstrende passes efter behov gennem hele blomstringstiden. Om foråret gælder det for samtlige bourbonroser at planterne studses, og hvad der er frosset tilbage efter vinteren bortskæres.