Køb Hybrida bifera - klik her
Hybrida bifera - Remontantroser
Betegnelsen for denne gruppe betyder roser med remonterende egenskaber, dvs. at disse roser har evnen til at genblomstre inden for samme år, og i modsætning til de stedseblomstrende holder remonterende roser mellem hver blomstring en pause af kortere eller længere varighed. Remontantroserne er et meget sammensat ’produkt’, udviklet med egenskaber fra genblomstrende damascenerroser, kinaroser, teroser, portlandroser, bourbonroser og noisetteroser. Det har ofte givet anledning til forvirring, og visse sorter er blevet flyttet rundt mellem grupperne både af genetiske og havebrugsmæssige grunde. Rosengartnerne har også på den tid da remontantroserne favoriseredes, solgt roser fra andre grupper under navnet remontantrose. Remontanterne er nok den rosengruppe hvor rosenskribenten Youngs ord om at rosernes historie består af 75% folklore, 24% fordomme og 1% kendsgerninger passer bedst.
Remontantrosernes udviklingshistorie er først og fremmest knyttet til den franske gartner Laffay som i 1837 introducerede den første remontantrose ’Princesse Hélène’. På sin planteskole formerede Laffay hundredtusindvis af frøplanter. Når de voksede til og viste blomster, udtog han de bedste af dem og brugte dem til moderplanter i sin rosenproduktion. I 1842 introducerer Laffay ’La Reine’, af mange kaldt hans mesterstykke, og Desprez ’Baronne Prévost’ som er de to ældste remontantroser der endnu findes i handelen i dag. Fra 1840’erne og en snes år frem findes måske 300 forskellige remontanter i europæiske planteskolekataloger, men tiden fra 1860’erne til nogle få år ind i 1900-tallet er remontantrosernes virkelige glansperiode med mere end 4000 forskellige sorter. Af dette ufattelige antal findes der i dag kun omkring 100 tilbage.
Midt i remontantrosernes glanstid begynder en ny, spændende gruppe, tehybriderne, at tage konkurrencen op om førstepladsen i haverne, men stadig i årene omkring 1890 er forholdet i udbuddet mellem remontantroserne og den nye gruppe med tehybriderne groft sagt 1000 til 10. På verdensplan findes der i dag måske i alt op mod 500 registrerede, og ikke mindst uregistrerede remontanter, dels i rosarier og samlinger, dels i specialplanteskolernes sortimenter. På Château Charence der svæver højt på et bjerg over byen Gap i Hautes Alpes i Frankrig, blev jeg for få år siden præsenteret for remontantroser jeg aldrig før havde fundet beskrevet endsige set. Det lykkedes at få nogle af dem hjem til min samling i Løve inden det blev for sent – da man på Château Charence ikke kunne overkomme at bevare disse interessante kloner.
Under en af mine mange, lærerige samtaler med Valdemar Petersen fortalte han mig at på hans lærested, Mathiesens Planteskole i Korsør, havde man i 1880’erne et kæmpesortiment på omkring 600 forskellige remontantroser. Kort før Første Verdenskrig var sortimentet skrumpet ind til omkring et par hundrede, fortrængt af 1900-tallets succesfulde tehybrider. Da Valdemar Petersen grundlægger sin planteskole i Løve i 1930, er sortimentet hos Mathiesen skrumpet yderligere ind til et halvt hundrede stykker. Flere af de remontantroser af et sortiment på 43 sorter som Mathiesen fremhæver og anbefaler i sit katalog fra 1936, er identiske med de sorter jeg nu knap 70 år senere også vil anbefale som de bedste remontantroser, eller sagt på en anden måde: de bedste af de bevarede sorter. At de stadig eksisterer i Danmark skyldes naturligvis Valdemar Petersen.
Farveskalaen hos remontantroserne strækker sig fra renhvid over rosa, lillaviolet, karminrød, blodrød til dyb brunrød. Gul mangler næsten helt. Duften er generelt stærk og kraftig fra store til uhyre store og flotte blomsterhoveder hvilket netop var det Laffay søgte at udvikle og lykkedes med i 1830’erne. Den mest berømte, hvide rose i begyndelsen af 1900-tallet er remontantrosen ’Frau Karl Druschki’. Besynderligt nok, for den afviger ved ikke at have nogen duft og ved i virkeligheden at være en tehybrid!
Løvet hos remontantroserne varierer fra lysegrønt og mat til mørkegrønt, glinsende og læderagtigt. Væksten er generelt opret, og planterne blomstrer bedst på forrige års sommerskud. Efter denne blomstring sætter de fleste remontanter normalt lange sommerskud der enten når at blomstre i den indeværende sæson eller, hvis sommeren er grå og kølig, afventer sæsonen året efter.
Dyrkning Remontantroserne kræver omhyggelig pleje, vedligeholdelse og gødskning for at yde deres bedste. Desværre, og det er ingen hemmelighed, er mange af sorterne modtagelige for rosenrust, i mine øjne den mest ubehagelige af rosensygdommene. Men der er ingen tvivl om, at vanding og gødning i et tilstrækkeligt omfang er med til at bekæmpe svampesygdomme hos disse roser – som hos alle roser i øvrigt. De fleste remontantroser anses for at være fortrinlige til dyrkning i potte, og under den omhyggelige pleje dette indebærer har jeg erfaret at sygdomme holdes på afstand. Den bedste måde at stimulere ny vækst og andet flor af blomster er løbende under blomstringen at fjerne afvisnede blomster og så hurtigt som muligt efter første flor at foretage beskæring og udtynding. De remontantroser jeg har valgt at beskrive, er dem jeg har haft bedst erfaring med, både hvad angår en vis modstandskraft over for sygdomme og så naturligvis for deres skønhed og særpræg.