ROSENS NAVN

Af Torben Thim

På et møde i Rosakademin på Frederiksdal i Helsingborg omkring det at være ”rosens ydmyge tjenere” (en del af dette akademis formål) smed jeg nogle synspunkter filologen/filosoffen Umberto Eco fremlægger i Efterskriftet  til romanen ”Rosens Navn” (Il Nome della Rosa) på bordet. Eco’s læsere bestormede ham omkring betydningen af bogens titel. Og trods det, at han mener, at en forfatter, der er færdig med at skrive bør dø, så han ikke forstyrrer det skrevnes videre liv – ja, så forklarer Eco, at ideen til titlen fik han nærmest ved en tilfældighed, som han var glad for: ”fordi rosen er en symbolsk figur med så mangfoldige betydninger, at den til sidst ingen har”! Ovenikøbet mener Eco:  at ”en titel bør forvirre begreberne ikke ordne dem”.

Men, netop for at modvirke forvirring - er navngivning  botanikerens fornemste værktøj til registrering og klassificering. Vi ved, hvad der tales om, når vi sætter navn på levende væsners eller døde tings fysiske tilstedeværelse, ofte med en kort beskrivende eller henvisende måde: Den grå Hal, Rundetårn, Rødfisk, Jordbærtud, Satans Rørhat, Duftviol, Homo sapiens etc. I denne sammenhæng kan nævnes  ’Hunderosen’, fordi man mente at visse af plantens dele kunne modvirke/helbrede rabies (hundegalskab), ’Æblerose’, hvor ’æble’ henviser til, hvad netop denne arts løv dufter af.

Det ligger sandsynligvis uden for mulighedernes grænser, men ikke så lidt ville jeg give for at vide, hvordan en jæger og lavere samler for 30.000 år siden, som efter nogle dages omstrejfen, tilbage mellem sine fæller, beretter om sit enestående møde med en rose. Beskrivelsen af blomster, duft, drabelige torne…hvorledes følelsen af styrke mærkedes efter at have spist dens hyben. Jeg er ikke i tvivl om, at rosen har haft et navn allerede dengang, men vi kender det ikke.

Naturligvis er menneskets sanser og empiriske færden grundlaget for navngivning, det gælder både for trivialiteter, havebrugets dialektik, og hvor lokale navne og ’kælenavne’ klarer begreberne, som for den højere botanik, hvor nomenklaturen - listen over benævnelser af de enheder faget beskæftiger sig med – kan være afgørende for overhovedet at forstå sammenhængen.

Den naturlige roses navn.

Rosernes ”naturlige” navne og systematik er efter de internationale regler altid på latin, så det er muligt at kommunikere om planterne på tværs af nationale sprog. Rosenfamilien hedder Rosaceae og består af mange slægter heriblandt Tjørn, Æble, Potentil og Mjødurt. En af de største er slægten Rosa med 132 arter eller vilde roser. En art er noget enestående og den uomgåelige enhed i al plantesystematik. Artens navn er opbygget med slægtsnavnet Rosa efterfulgt af artsnavnet eller artsepitetet, fx Rosa canina, ’Hunderose’. Ofte efterfølges slægtsnavnet af et adjektiv fx.: Rosa gymnocarpa : ’rose med nøgne frugter’. Ofte også et navneord eller en genitiv med  henvisning til en lokalitet eller en person, fx den der har navngivet eller fundet arten fx.:  Rosa dupontii, Dupont’s Rose. Herefter kommer betegnelser for artshybrider fx Rosa x hibernica , der er opstået ved bestøvning i naturen. Det kan også være arter som udviser større eller mindre morfologiske forskelle og dermed opdeles i underarter, på latin ’subspecies’, fx Rosa canina ssp. dumetorum. Eller varieteter, på latin ’varietas’, hvor forskellen kan være miljøbetinget fx Rosa pimpinellifolia var. altaica, stammende fra Altai-bjergene. Sidst den laveste systematiske enhed som betegnes form, på latin ’forma’, fx Rosa banksiae f. normalis,  hvor særpræget kan være isoleret genetisk, ofte en lidt afvigende blomsterfarve.

En vildroses navn skrives altid i kursiv, og bag navnet følger altid ét navn eller flere navne på den eller de personer der har navngivet rosen med almindelige store og små bogstaver. Klitrosens navn er Rosa pimpinellifolia L., hvor L. står for Linnæus efter botanikeren Carl von Linné.

Det er altså vigtigt at arterne har et navn, så vi kan holde orden, men hvad med alle de hybrider og kryds – alle de ’kunstige roser’ - som rosengartnerne og rosentiltrækkerne har skabt og bragt i handlen for at de skal ende i haver og parker?

Den forædlede roses navn.

Den kunstige systematik, den som planteskolekataloget ynder, inddeler roserne i grupper, der fx skal beskrive deres vækst, blomsterstørrelse eller anvendelsesområde i havebrugskulturen: buskroser, storblomstrede roser, klatreroser, højstammede roser bunddækkende roser etc. Det er ofte noget problematisk, da man så at sige smider rundt med roserne i grupper, hvor de ikke behøver at høre hjemme – der er fx mange storblomstrede roser, der har egenskaber der kunne grupperer dem i flere grupper på en gang – en del klatreroser som er bunddækkende. I de senere år er rosenfirmaerne ikke gået fra men til koncepterne og benævner deres sortsgrupper eller ’rosenserier’ fx ’Nostalgieroser’, ’Eventyrroser’, ’Renæssanceroser’. Om det nu er dovenskab eller moderne markedsføringsteknik, skidtet skal jo sælges modsat naturen der bare skal opdages, der øver indflydelse skal være usagt. Men det bør gælde for havebrugets sortsgrupper, som de førnævnte, at de skal indeholde ’individer’ med ensartede egenskaber og  kultiveringsbehov og som regel med samme anvendelse, hvis det skal kunne bruges til noget – og det er langtfra altid at dette lykkes.   

Den enkelte kunstige rose kaldes på dansk en sort, haverose eller kulturplante. I denne sammenhæng bruger jeg betegnelsen ’kultivar’. En ’kultivar’ er en etnobotanisk plante, hvilket vil sige en plante mennesket har at gøre med - eller bedre dyrker. I denne sammenhæng en hybrid/krydsning mellem to arter eller to hybrider eller dobbeltkrydsninger, dvs mellem fire hybrider etc. Jo flere krydsninger rosen er et resultat af jo mere ”kunstig” er den, og jo længere er den fra sin oprindelse. Det er også etnobotanik at dyrke oprindelsen, forstået således at man hjemtager en art fra naturen og kloner den.  En kultivar skrives altid med apostrofering: fx ’Superstar’.

Men hvorfor i alverden skal alle de mange selekterede og kunstbestøvede kultivarer navngives med alle mulige og umulige navne? Årsagen er vel flere. Et er at nummerering ville være for kedeligt, et andet at vi kan modvirke kaos og kan skelne, men det skyldes vel også en utrolig trang til at fejre det menneskeskabte. Til dels er navnene, som tidligere nævnt tilegnet havebruget, men kultivarerne er også døbt for at henvise, hædre, associere, skabe atmosfære, give længsler og forklare. Give anledning for rosennørder til at samle, at erklære sig, hade og elske. Som den engelske rosoman Charles Quest Ritson ved et foredrag på KVL fortalte: ”hvis der skulle være noget som helst grundlag for en skilsmisse mellem min kone og jeg, så er der denne rose ’Phyllis Bide’  – hun elsker den jeg hader den!”

 Utroligt spændende er det at forske i rosennavnene. De hvirvler rundt, farverne flimrer. Steder, episoder og skæbner bliver til en historisk syntese og inspirerer til digressioner i den store stil. Frem dukker myriader af mytologiske navne, konger og dronninger, historiske personer, nulevende personer, alle slags mennesker, alle slags steder og begreber, tilstande, aktiviteter, lidenskaber, geografi, kirker og vinstuejargon!  De fleste af alle menneskeskabte roser er gået tabt – kun navnet er tilbage – men det er jo netop det interessante i denne sammenhæng!

Af oprindeligt måske flere end 200.000 forskellige kultivarer er der omkring 10% kendte, kultiverede og registrerede tilbage. Men trøst Dem, tiltrækkerne bringer hundredvis af nyheder på markedet hvert år, med nye navne der skal registreres og forskes i.

Med udtrykket ’Blomsternes Dronning’  massebetegnede den græske digterinde Sapho i det 8. århundrede fvt flokken af forskellige roser. Der er stor sandsynlighed for, at man i antikken har givet roserne lokale navne eller ’kælenavne’, men de er på nær ganske få overleverede alle gået tabt. Det formodentligt ældst kendte navn på en rose er fra botanikkens fader, grækeren Teofratos (372-287 fvt) som  fortæller, at den sødest duftende rose er ’Rosen fra Kyrene’. Vi ved dog ikke, hvilken rose dette navn tilhørte.

Synonymer

En betragtelig del af roserne har et eller flere synonymer. Det vil sige et andet navn for den samme rose. Hos rosenforskeren anvendes helst det først kendte navn, dvs det navn rosen første gang nævnes eller er markedsført under. Synonymer kan bare være simple oversættelser, som ’Duftwolke’ til ’Fragrant Cloud’, når rosen som handelsvare rejser fra Kontinentet til De britiske Øer. Det kan også være begivenheder, fx  kaldes albarosen ’Celestial’ også for ’Minden Rose’. Det henviser til slaget ved Minden mellem hollændere og englændere, hvor de vindende englændere skulle have sat blomster af ’Celestial’ på deres kokarde. Eller historien om greven der selv lagde navn til rosen ’Comte de Lelieur’. Den var dog så underskøn og blev omtalt i så elaborerende vendinger, at den til ære for Kong Ludvig den 18 blev omdøbt til ’Rose du Roi’ –  ’Kongens Rose’. Ingen greve over Kongen!

Rosen med de fleste synonymer er sandsynligvis den meget gamle kultivar (før 1700), albarosen ’Maidens Blush’ – op mod tredive – mange af dem med hentydninger til jomfruelige hudområder  og forførelse, fx ’Cuisse de Nymphe’, nymfens lår og ’La Sédusiante’ forførersken. Af andre kan nævnes ’La Royale’, ’Belle Thérèse’, ’La Virginale’, ’Rosa incarnata’.

For at nemme databehandlingen har rosenfirmaerne indført edb-navne. Ofte er disse navne til at brække tungen på eller få grus i hjernen af, hvad mener læseren fx om disse eksempler:  ’MEIfikalif’ med det almindelige navn ’Allegro’, eller ’MEIdomonac’ lig ’Bonica’? 

En rose kan inden for en kort årrække, hvad enten det er på grund af mærkevareteknik eller fordi den havnede i den forkerte sortsgruppe, risikere at blive omdøbt. Det er sket for Poulsen rosen  ’Isabel Renæssance’ med edb-navnet ’POUlisab’ fra 1994. Senere fik den navnet ’Jazz’ med edb-navnet  ’POUlnorm’. Det var så ikke helt tilfredsstillende til denne vidunderlige mørkerøde og velduftende rose, så den blev atter døbt og hedder nu ’That’s Jazz’. Man oplever det for sig:  ”…Is that ’Jazz’ growing there?”…”No, it is not ’That’s Jazz!”. Dens edb-navn kendes ikke i skrivende stund.

Homonymer

Er det samme navn for fx to forskellige roser. ’Lullaby’ for en polyatharose fra 1953 og samme navn for en floribundarose fra 1957. 

       

Det længste rosennavn.

Der er kamp om pladsen som rosen med det længste navn, stav fx   ’Grossherzogin Feodora von Sachsen’ eller ’D. Maria do Carmo de Fragoso Carmona’, Rosa sweginsowii macrocarpa, ’Prinzessin Tatiana Wasiltchikoff’ og ’Prins Engelbert Charles d’Arenberg’.

Men det er nok ’Archiduchesse Elisabeth d’Autriche’ der tager prisen med sine 31 bogstaver. Denne remontantrose er skabt i 1881 og opkaldt efter den legendariske, smukke, komplekse Kejserinde af Østrig. Kejserinden med kælenavnet ’Sisi’ var nådesløs i sine vegetariske spisevaner og hærdede familiens kroppe med gymnastik. Der var overalt på slottet ophængt trapezer og ringe I dørlysningernes overkarme. Hun var smuk, puritansk og et hidsigt gemyt, dog lykkedes det ofte hendes gemal, Kejser Franz Joseph, efter to bønner over kors, at kaste sig ud i Schnitzler og Sachertorte i det wienske natteliv. Kejserinden  nåede selv at opleve sin rose inden hun i 1898 blevet myrdet af en italiensk anarkist. 

 

Og tænk, midt i at skrive ovenstående ringer en behjertet rosenveninde til mig og fortæller at ’Mme Soledad de Ampura de Leguizamon’ en Thehybrid fra 1928 har 32 bogstaver og dermed længere…jeg lader nu Kejserinden stå…og venter uroligt på den næste opringning

…den kom. Ringeling… ”Nå Torben, hvad syns’ du om rosen med navnet:

’Souvenir des Fiancailles de l’Archchiduc Rodolphe d’Autriche et de la Princesse Stephanie des Pays-Bas’!?

Hvad siger du?  84 bogstaver, den slår alt.”…efter at have været ude på teknisk knock-out et øjeblik, svarede jeg: ”Javist, du har ret, der en rose opkaldt efter denne adelige forlovelse. Men, nu er det således at rosen aldrig har været solgt eller opført i den internationale nomenklatur under andet navn end ’Rodolphe et Stephanie’. Lidt mere mundret… jeg holder om Kejserinden

Det korteste rosennavn

Og de korteste navne fx ’Meg’ som er et gælisk/keltisk pigenavn med betydningen Perle. Eller ’Dru’ - og nej! det betyder ikke ”Dansk Rulleskøjte Union” som nogen har ønsket det, men er et amerikansk fornavn der betyder tapper eller modig. ’Zoë’ kejserinde i Byzant, der ønskede at de gæster, der kom på besøg, først skulle rense deres fødder ved at vade gennem rosenblade i forværelset til audienssalen.

Men så dukker ’Si’ op, en kultivar fra tiltrækkeren Dot i Spanien. Rosen beskrives som ”micro-mini” og Dot var berømt for sine minitureroser, men har her overgået sig selv. Og altså ’Si’:  Ja! Den vinder nok prisen som rosen med det korteste navn.

Tiltrækkernes egne roser

Ofte får vedkommende der har skabt roser en rose opkaldt efter sig, fx  ’Clarke’s Multiflora’ en tornløs type af Rosa multiflora. ’Bennett’s Seedling’ efter forædleren  af mange smukke roser og her en frøplante-selektion. ’Papa Meilland’  efter grundlæggeren af det firegenerationer gamle franske rosenfirma Meilland. Ligeledes har Poulsen Roser, som også er et firegenerationsfirma, kaldt en rose ’Onkel Svend’, efter den international kendte rosentiltrækker Svend Poulsen.  

Tiltrækkeren selv

Rosentiltrækkeren er en der selekterer eller krydser. Modsat kloning som gentager samme genetiske struktur hos en plante eller et dyr skaber tiltrækkeren en ’hybrid’. Selektion foretages normalt blandt frøplanter udsået af krydsbestøvet materiale, som ikke er ordnet. Man kan sige at her bruger man spredehagl i håb om et lucky hit. At krydse er at skabe en hybrid og bevidst følge udviklingen fra den bestøvede nød til den færdige plante.

En af de store og berømte tiltrækkere er franskmanden Jean Pierre Vibert (1777-1866). Vibert var en modig soldat under Napoléon, og en mand med sine meningers mod, hvilket kostede ham mange års stridigheder med hoffets (statens) hortikulturelle elite. Han grundlagde i 1815 sit rosengartneri og gennem årene i første halvdel af 1800-tallet var han sin tids største rosenekspert og en af de flittigste tiltrækkere nogensinde med omkring 600 hybrider. Mellem dem så berømte historiske roser som ’Comtesse de Murinais’, ’ La Ville de Bruxelles’, ’Aimée Vibert’ og ’Amélia’. Hans bog ”Observations sur la nomenclature et classement des roses” er et rodologisk hovedværk fra tiden og omhandler 865 rosensorter.

Kategorier

Det er hovedsageligt tiltrækkeren selv der vælger rosens navn og lader den døbe under en eller anden højtidelighed, eller den bliver blot markedsført gennem medierne. Er det en nulevende person rosen opkaldes efter, foretrækkes det at vedkommende er tilstede ved rosens offentliggørelse. Der er mange andre typer af navne end personnavne. Desværre findes der ingen undersøgelser eller statistik på dette, men en langsom gennembladren i Deres skribents egen nomenklatur på ca. 20.000 rosennavne afslører tydelige kategorier og en blandet kasse af mærkværdigheder.

Verdslige spidser

Kejserinder, kejsere, dronninger, konger, prinsesser, prinser, baroner og baronesser…et utal af roser bærer en fyrstes eller højadeligs navn. Klart at sådan måtte det være og er det stadigt. En af de seneste nyheder fra Poulsen Roser er ’Dronning Ingrid’. Et Poulsen Katalog fra 1930’erne har en rose ved navn ’Kronprinsesse Ingrid’ til salg, så fuldt fortjent har hun fået to roser opkaldt efter sig. ’Dronning Margrethe’ har fået sin rose og ’Alexandra’ mens hun var prinsesse. En af verdens mest solgte roser er ’Queen Elisabeth’ fra 1954 opkaldt efter den nuværende engelske dronning. Den mest berømte baron er velsagtens rosen med navnet ’Baronne Adolphe de Rothschild’ fra 1867 og en af sin tids mest solgte lyserøde roser.

Kejserinde Josephine

En af den tidligere nævnte Jean Pierre Vibert’s roser bærer navnet ’Josephine de Beauharnais’. Vibert skriver at året 1823 så han den første gang i blomst. Rosen er opkaldt efter Kejserinde Josephine (1763-1814) men refererer mærkværdigt sent og noget fornærmende til hendes første ægteskab med greven af Beauharnais idet hun allerede 1796 blev gift med Napoléon. Greven blev halshugget i 1794.  

Josephine blev født på den franske ø-koloni Martinique og hed oprindeligt Marie-Joséphe Rose Tascher de la Pagerie. Var hendes rose blevet opkaldt efter hendes fødenavn havde det været det længste navn på en rose, men også meget besværligt kan man sige! På slottet Malmaison vest for Paris dyrkede hun livet ud sin dybe interesse for planter ikke mindst roser. Da penge ingen rolle spillede anlagde hun i slotsparken en af sin tids smukkeste rosenhaver med mere end 250 forskellige kultivarer og bekostede samtidigt en dokumentation af roserne ved at lade bomstermaleren Pierre-Joseph Redouté  udføre mesterlige afbildinger. De er de mest betydningsfulde kilder til identifikation af Historiske Roser. Først så sent som i 1999 blev maleren hædret med rosen ’Redouté’ (edb-navn. ’AUSpale) fra Austin i England.

Madame’er og Monsieur’er

Fra cirka midten af 1800-tallet blev  Mme, Mrs, Frau eller Fru oftest repræsenteret gennem mandens navn: Mme  Isaac Pereire, Mme Pierre Oger, Mme Chiang Kai-shek, ’Frau Karl Druschki’ . Der findes omkring 2000 madammer under mandens navn, noget senere enkelte under deres eget fx ’Mme Caroline Testout’, ’Fru Dagmar Hastrup’.  Hos Mrs. findes fx ’Mrs. James Garner’,  ’Mrs. Franklin D. Roosevelt’, ’Mrs Frederick W. Vanderbilt’,  Den går ikke længere. Forestil Dem at rosen  ’Ghita’ skulle kaldes  ’Fru Sven Skipper’ eller ’Pernille Poulsen’  for ’Fru Mogens Olesen’… eller ’Karen Blixen’ - nu går det galt - for ’Finch-Hattons Mistress’…

A-propros elskerindenavne, som er lidt sværere at gennemskue så har chinensisrosen ’Mevrouw Natalia Nypels’ sin egen historie. For en halv snes år siden fik jeg besøg af et barnebarn af rosentiltrækkeren Leenders, som i 1919 havde skabt denne ’Mevrouw Natalia Nypels’. Jeg havde i flere år spekuleret på hvem hun kunne være og stillede, næsten inden den unge Leenders var faldet til ro, spørgsmålet om denne Natalia. Han smilede lidt hemmelighedsfuldt og dvælede lidt før det kom frem, at rosen var opkaldt efter hans bedstefars elskerinde, hvilket ingen på den tid vidste noget om, det var først kommet frem lang tid senere og efter hans død.

Opgørelse

Hvilke navne/betegnelser eller indledende del, fx Gloire de ’etellerandet’, Pink ’something’, af et rosennavn findes der flest af?  En diagonallæsning af min omfattende nomenklatur viser følgende hitliste:       

Flere end ca.:	Begynder med	Som for eksempel
500	Mme	’Mme Alfred Carrière’
300	Pink	’Pink Popcorn’
300	Mrs.	’Mrs. Sam McGredy’
200	Souvenir	’Souvenir de la Malmaison’
200	Red	’Red Wing’
200	Lady	’Lady X’
200	Golden	’Golden Celebration’
150	Little	’Little White Pet’
120	Orange	’Orange Sensation’
110	White	’White Grootendorst’
110	Mary	’Mary Rose’
90	Yellow	’Yellow Bird’
90	Sweet	’Sweet Dream’
80	The	’The Bishop’
80	Rose	’Rose de Resht’
75	Summer	’Summerwine’
70	Dr.	’Dr. W. Van Fleet’
60	Scarlet	’Scarlet Meidiland’
60	Royal	’Royal Dane’
60	La	’La Belle Distinguée’
50	Snow	’Snow White’
50	Silver	’Silver Spoon’
50	Queen	’Queen Elisabeth’
50	Princess(e)	’Princesse Louise’
50	Miss	’Miss Willmott’
50	Marie	’Marie d’Orleans’
50	Coral	’Coral Dawn’
50	City of	’City of York’
50	Baby	’Baby Talk’
45	Belle	’Belle de Crêcy’
40	Rainbow	’Rainbow’s End’
40	Frau	’Fra Oberhofgärtner Singer’
40	Comtesse	’Comtesse de Lacépède’

Det er tydeligt, uden at der er sat strenge præmisser for listens udarbejdelse, at kvinder og farver hitter. Det inspirerer til at afslutte med løst og fast om forskellige rosennavne der ikke har nået hitlistens tinder men  andre højder, måske på grund af navnet og de associationer der skabes.  

Som første modvægt til den bløde statistik vil jeg nævne noget mere hårdtslående: ’Max Schmeling’ en krydsning mellem to frøplanter fremkom 1973 hos rosenfirmaet Tantau i Tyskland. Om det er blomstens orangerøde farve der har fået tiltrækkeren til at vælge navnet ’Max Schmeling’ hvis næse og overkrop måske kunne henvise hertil vides ikke. Schmeling var i 1920 og 30’erne et sværvægtshit i boksning. I 1934 havde hans popularitet nåede hysteriske højder og ved een bokse-seance havde han mere end 100.000 tilskuere. Efter hans verdensmestertitel, med en overraskende sejr over amerikanernes nationalkoryfæ den ’sorte’ Joe Louis i 1936, blev han verdensstjerne med et slag – om jeg så må sige.  Desværre brugte NazionalSozialisterne hans sejr som bevis på den ’ariske’ races overlegenhed og efterfølgende havde Max Schmeling svært ved at løsgøre sig fra denne afledning af hans sport. Schmeling lagde afstand til nazisterne og kom i stærk konflikt med Adolf Hitler. Han overlevede krigen og blev senere en særdeles velhavende mand som eneagent for salg af Cola-Cola i Tyskland. Schmeling døde som 99-årig 2005.

Dernæst som  modvægt til de mange damer er der mange herrer i rosenbedet, fx  ’H.C. Andersen’, ’Goethe’, ’Picasso’, ’Mozart’, ’Christian Dior’, ’Parkdirektor Riggers’. Skulle man som særlig interesseret sammenstille sit rosenbed  med både damer og herrer,  kunne man vel plante ’Catherine Deneuve’ ud  sammen med ’Victor Borge’ og servere dem hver en drink i form af en ’Kir Royal’ og en ’Tequila Sunrise’. Eller hvad med et bed med ’H.C.Andersen’  og ’Dolly Parton’ i et  ’Kiss of Fire’.

Rosernes navne kunne få den morbide haveejer til at gå fra snøvsen når han i det solrige hjørne af haven sammenstiller et bed med ’Peace’ og ’Atombombe’…ja De læste rigtigt ’A-T-O-M-B-O-M-B-E’.   Det hører til den tåbelige afdeling. Rosen er introduceret af Kordes i Tyskland i 1966 så kort efter Hiroshima og Nagasaki. Hvad har de dog tænkt på??? Blomsterne er mørk skarlagen-orange. Henviser det til atombombeeksplosionens ’smukke’ kulør?!

Der er ingen der ved om der har været roser i Paradis – men roserne ’Eden’ og ’Eden Rose 88’ har solgt godt med denne henvisning. Dog skal det fortælles om sidstnævnte at den hed  oprindeligt ’Pierre de Ronsard’ efter en fransk middelalderdigter. Edb-navnet er ’MEIviolin’.  Ud over Paradiset  findes der dog mere opnåelige lokaliteter: ’Berlin’, ’Acapulco’, ’Copacabana’, ’Egeskov’,  ’København’, Cuba, ’Moulin Rouge’,  ’Winchester Cathedral’.

  

Når jeg møder et rosennavn som ‘Dilly Dilly’, ser jeg ret ufostående ud, indtil nogen forklarer mig at udtrykket indgår som en kælestrofe I en engelsk vuggevise (Lullaby): ”Lavenders blue, dilly dilly/ Lavenders green /When you are king, dilly dilly/I shall be queen”.

Hvis nu den kvikke haveejer synes, at det ville være hyggespredende med lidt defineret lyd i haven og ikke synes at klukkende vand er noget, kunne han jo forsøge sig med at etablere et rosenbed med 22 ’Cup Final’ og midt i bedet placere en højtaler, hvorfra optagelser fra en transmitteret fodboldkamp kunne mildne sindet.

 

Der findes også uartige roser, fx ’Naughty Nancy’ og ’Naughty Patricia’ og endelig ’Naughty but Nice’…værre er det med beskrivelsen i et engelsk planteskolekatalog, hvor det går ud over ’Lady Ashtown’:  ”…not so good in bed, better against the wall…” her tales naturligvis om den klatrende form af rosen!? Foran ’Lady’en kunne man så plante et parti ’Sexy Rexy’ stilsikkert mixed med et par ’Erotika’. Det ville være  ’Non Plus Ultra’ …uovertruffent.

De seneste rosennavne, jeg har oplevet, så jeg på en Slesvigsk planteskole – de såkaldte Roffle-sorter - hentydende til deres buklede blade, navnene er ’Passion’, ’Lovely’, ’Sparkling’, ’Romantic’ m.fl., alt sammen noget der hentyder til en trend i vor kultur og intet fortæller om rosen, men mere fortæller noget om os.

’Abracadrabra’

© Torben Thim