Rosenfamilien, Rosaeceae, er sammensat af flere slægter med så forskellige planteslægter som jordbær, potentil, spireae, mjødurt etc. Vigtigst i denne sammenhæng er Slægten Rosa  -  navngivet af svenskeren Carl von Linné i (1707-78)  -  der er en af de store slægter i Rosenfamilien med 133 vildtvoksende arter hvoraf der kan afledes et stort antal artshybrider, underarter, varieteter og former  -  vildtvoksende, naturaliserede og dyrkede. Dertil kommer så mange tusinde kulturroser, sorter, dem som vi køber til haven i Planteskolen. Det præcise tal på 133 arter er fremsat i en tilbundsgående oversigt af 1998 af den rosenkyndige svenske

botaniker Lars-Åke Gustavsson (1944 - ). Før i tiden taltes om langt højere artsantal.

Slægten Rosa karakteriseres ved at kunne udvikle hyben (rosens frugt). Ingen andre planter kan udvikle hyben. Vildroserne er buske, i alle størrelser, oprette, overhængende eller krybende. Grenene er som regel armeret med torne. Bladene har fodflige, sidder parvise og sammensatte af småblade. Løvet farves - ofte smukt - om efteråret og falder af, men der findes stedsegrønne arter (R. sempervirens). Blomsterne har fem kronblade, sjældent fire, som sidder spredte fra et ringformet fæste. Støvfanget er flere end fem. Frøene er små nødder der er indesluttet af det kødfyldte hyben.

Vi ved at rosen har sin oprindelse for mere end 14 millioner år siden. Altså før menneskets udviklingshistorie tager fat. Visse fossile fund peger på at rosens oprindelse ligger 20-25 -  måske 30 millioner år – tilbage. De oprindelige arter er uddøde og den endnu levende art vi i dag kan føre længst tilbage i tiden er R. multiflora, idet et fossilt fund  i Japan er 500-700.000 år gammelt.   

Arterne har deres oprindelse i fem geografiske områder på den nordlige halvkugle: Asien, Europa, Mellemøsten, Nordafrika og Nordamerika. Indtil i dag findes intet bevis for at der har vokset roser syd for ækvator. På den nordlige halvkugle findes vildrosens habitat i uvejsomme skove, på enge, i sumpområder, i dale og på sletter, over trægrænsen flere tusinde meter oppe i bjergene, i sandet ved kysterne og nord for Polarcirklen. Roser som vokser syd om ækvator er dyrkede og eventuel naturaliserede.

Ordet vildrose er smukt og fortæller straks at det er en plante der hører til i naturen. Men den hører også til i menneskets bevidsthed, hvilket giver sig udtryk i digtningen, heraldikken, mytologien, overtroen og lægekunsten. Vildroserne er alle vore kulturrosers forældre, og egenskaberne hos disse forældre, som kun er en lille vigtig kreds, er videreført bevidst eller ubevidst i de haveroser vi ynder at plante i haver, parker og hegn.

ROSERNE I DANMARK

Lidt under 10%  af alverdens arter er hjemmehørende i Danmark. Der skulle jo så være rigeligt at tage af til dyrkning og udvikling, men mærkværdigvis er en stor del – måske den største del - af de populationer man finder på klitter, i parkområder, i skove, hegn og langs motorvejene slet ikke hjemmehørende,  men indførte arter fra Nordamerika fx :  Rosa carolina og Rosa virginiana, Rosa gymnocarpa, Rosa nitida.  Fjernøsten fx: Rosa rugosa, Rosa multiflora, Rosa moyesii, Rosa wichuraiana, Rosa helenae  og fx:  Rosa arvensis og Rosa rubrifolia fra vort eget Europa. Alle sammen fremragende roser – som næsten ingen uden specialviden ville opfatte som ikke hjemmehørende og som, for visses vedkommende, klarer sig fortrinligt i Danmark. Enkelte af dem vil næsten være uudryddelige, hvis man tænkte på at afgrænse den standende danske biodiversitet.

Det er også eventyrligt hvorledes sproget har udviklet masser af kælenavne for Rosen. Bare i det sønderjyske område: VildRosse, Hybær, Hyffel, Hyffeltorn, Juge, Jugh, Hjuge, Jugbær, Hubær, Jubær, Honepotter, Hanepotter, Hanebutte...pladsen her er ikke til at gennem Danmarks øvrige landsdele.  

Om end den danske floristiks grundlægger Simon Paulli kun nævner (Flora Danica 52. 1648) én vild rose Cynosbatos, Hyfven-Torn (=Rosa canina, Hunderose) går man i dag ud fra at der i Danmark eksisterer 10 hjemmehørende arter. Af disse er der 6 såkaldte ’Bjergroser’ hvis gennemgående træk er, at de har oprette/udstående sent affaldende bægerblade (de er persistente/subpersistente) med smal diskosring og vid griffelåbning. De 4 andre er såkaldte ’Lavlandsroser’  kendetegnet ved bagudrettede tidligt affaldende bægerblade, en bred diskosring og snæver griffelåbning.

Hvorledes rosens navn opbygges i systematiske enheder er forholdsvis kompliceret. Samtidig er der en lang forhistorie, som det fører for vidt at redegøre for på dette sted. Men om navnene for de roser der omhandles nedenfor siges følgende: Det drejer sig her om art på latin sp. (specie) og underart ssp. (subspecie).  Rosa canina betegner en art  hvor Rosa er slægten og canina er arten. Rosa elliptica ssp. inodora betegner en underart hvor inodora er underarten. I monografien om Hunderosen står der Rosa x alba  hvilket betegner en artshybrid opstået i naturen mellem to eller flere arter. Yderligere ses betegnelser som  L. (Linnæus), Davies etc. som oplyser om hvilken person der på den ene eller anden måde har registreret rosen og her efterfulgt af det danske navn for rosen.   

De 6 ’Bjergroser’ er:

• R. dumalis Bechstein,  Blågrøn Rose
• R. elliptica Tausch ssp. inodora (Fries)Schwertschl, Lugtløs Æblerose
• R. pimpinellifolia, L., Klitrose
• R. rubiginosa L., Æblerose
• R. sherardii  Davies, Kortstilket Filtrose
• R. villosa ssp. mollis (Smith) R.Keller &Gams, Blød Filtrose

De 4 ’Lavlandsroser’ er:

• R. agrestis, Savi., Hvid Æblerose
• R. canina L. ssp. canina,  Hunderose  
• R. obtusifolia, Desvaux, Rubladet Rose
• R. tomentosa Smith, Langstilket Filtrose

Hvorfor de nu kaldes henholdsvis Bjergroser og Lavlandsroser skulle ifølge Rhodologen Poul Herring (xxxx-xxxx) henvise til rosens fortrukne biotop. En forskel mellem de to grupper skulle også være, at Lavlandsroserne er mere varmekrævende end Bjergroserne. Disse 10 indvandrere er kommet til Danmark på forskellige tidspunkter efter den sidste istid, i Fyrretiden ca. 9-7000 år  f. kr. og i Egetiden 7-6000 år f. kr. og senere. Det kan tænkes at visse arter blev fortrængt af isen og siden er genindvandret og andre arter er uddøde eller siden holdt sig til sydligere biotoper.

10  MONOGRAFIER

Klitrose

R. pimpinellifolia L (før R. spinosissima L)

Udbredelse. Europa, Vestasien, Nordvestafrika. I Danmark forekommende i de Nord- og Vestjyske klitrækker, på bakker og enge, ler- og kalkholdige skrænter.

Indvandret i begyndelsen fra Europas vestkyster til Skagen i Jylland.

Vækst. Fordringsløs, lav til meterhøj stærkt forgrenet busk der breder sig med udløbere fra rodnettet. Grenene er tynde, oprette senere overbøjende, sjældent krybende. Grenene er tæt armerede med rette torne ofte iblandet børstetorne, helt unge skud ofte med rødlige stilkkirtler. Bladene er delt i 5-11, i reglen 7-9, runde småblade 10-20 mm lange. Blomsterne der sidder enkeltvis på korte sidegrene er talrige, op til 60 mm bred, hvid til flødehvid, ofte med gulligt skær. Duften er mellemstærk og meget behagelig. Bægerbladene er helrandede og  bliver siddende på  hybenet under modningen. Hybenet er rundt, glinsende og bliver purpur til sort.

Løvet hos Sanguisorba minor, blodurt, på svensk pimpinell, en staude i Rosenfamilien, siges at have inspireret Linné til rosens navn.

Kulturformen R. pimpinellifolia ’Plena’ omtales i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon  1902-20.Eksempelvis har kulturformerne ’Double Blush’, ’Single Cherry’, har  været højt skattede som havebuske og været dyrket i mange slægtled. Pimpinellerosen er meget nem at dyrke, tåler sandbladet jord og kan forynges ved anvendelse af slåmaskine. En varietet ’Myriacantha’ som var udbredt i hele Sydeuropa antages at være den pimpinellerose Plinius (23-79). Den adskiller sig fra arten ved at have små blomster med skær af rosa og skulle ikke kunne blive højere end 70 cm.

Hunderose

Rosa canina ssp. canina L

Udbredelse. Hele Eurasia, bortset fra Himalaya og Det fjerne Østen. Nordafrika.

I  Danmark stærkt udbredt og den almindeligste vildrose på Øerne og Sydøstjylland.

Vækst. Meget tæt, kraftig  oprette til overbøjede grene. Busken bliver 2-4 meter høj, ofte mere efter voksepladsen. Har en caninarose slået rod under et 10 meter højt fyrretræ ’klatrer’ den gerne til tops, hvilket ikke varer så forfærdeligt mange år. De unge grene har sparsomt med torne, mens ældre grene kan være voldsomt armerede med nedadbøjede kloagtige torne. Bladene er nuanceret grønt, til tider med blåligt skær, normalt glinsende og læderagtige. Småbladene normalt 7, sjældnere 5 eller 9 i antal.  Bladene er normalt ovale, tilspidsede og savtakkede. Blomsten er enkel, skålform eller flad, omkring 3-6 cm i diameter. Farven er stærkt varierende fra hvid over rosa til lyserød, til tider med et laksefarvet skær. Duften er sød, mild og tiltalende, på det ’rigtige’ tidspunkt nærmest stærk. Hybenet er hårdt og ægformet, stærkt skarlagenrødt.  Bægerbladene er tidlig affaldende. På Fyn kaldes de ”små røde grise” sikkert med henvisning dels til hybenets ovale form og dels på grund af at den rand i hybenets ene ende, som bægerbladene efterlader, ligner en grisetryne. Enkelte individer kan blive meget gamle, som for fx den ’tusindårige rose’ der  i mere end 8 meters højde beklæder apsis på Kathedralen i Hildesheim, Tyskland.

Hunderosens karakterer varierer stærkt og den kan være svær at skelne fra andre arter, og samtidigt hybridiserer den sig nemt i naturen med nærtstående arter. I dag regner man med at netop hunderosen, Rosa canina, sammen med tre andre arter Rosa gallica, fransk rose,  Rosa phoenicia, fønikisk rose og Rosa moschata, moskusrose er forfædrer til de første kulturroser. Sandsynligvis er underarten Håret Hunderose, R. canina ssp. dumetorum, en af forældrerne til R. x alba som danner en af de kendteste grupper af kulturroser e.g ’Maxima’, ’Dronningen af Danmark’, Maiden’s Blush.

Udvalgte kloner anvendes til grundstammer.

Blågrøn rose

Rosa dumalis Bechstein

Udbredelse. Europa, Nære Orient. I Danmark stærkt udbredt i Jylland og på Øerne. Forskelligt fra Hunderose er den ikke så koncentreret men mere spredt  ud over landet, dog mere nordligt og vestligt orienteret. Vækst. Kraftig opret vækst med talrige torne. Løvet. Læderagtige, glatte blade der veksler mellem at fremtræde rent grønne eller grønne med blåligt skær. 5-7 småblade. Blomsten er middelstor, enkel og farven veksler fra mørkrosa til lysere rosa, med smukke gyldne støvdragere og afgiver en mild, sød duft. Blomstringsperiode fra midt juni til midt juli. Hybenet  der modner i september er bredt ægformet, blødt og højrødt. Den bedste måde at skelne R. dumalis fra Rosa canina er at støvfanget hos R. dumalis er en sammenpresset klump der ligger som trykket mod bægeret. 

Rubladet rose

Rosa obtusifolia  Desvaux

Udbredelse. Europa. I Danmark hyppigt forekommende på Bornholm i skovbryn og på tørre biotoper, på Øerne og i Østjylland. Den kendes lettest på tornene og bægerblade. Vækst. Høj og tæt med let overhængende grene. Tornene er kraftige, stærkt krogede og med indadbøjet spids. Bladene er grønne, læderagtige og let glinsende. 5-7 småblade, ovale til lancetformede. Bladenes underside let hårede med enkelte kirtler. Blomsten, som fremkommer fra midten juni til midten af juli, er ca. 5 cm i diameter, lysrosa til hvid. Støvdragere er gule til brungule. Svag duft. Glatte røde runde og  hårde hyben, som modner i oktober, kort efter at bægerbladene er faldet af.  

Æblerose 

Rosa rubiginosa L.

Udbredelse. Europa, Nordvestafrika, Tyrkiet og Kaukasus. I Danmark hist og her på Øerne og i Østjylland. Aldrig særlig talrig. På Bornholmske klippeoverdrev findes en varietet umbellata. Vækst. Kraftig og tæt vækst med stive til overbøjede grene. Stærkt armeret med torne i en blanding af kraftige krumme til mindre små spidse og børster. Løvet er lyst og livligt grønt. Friskt. Bladenes lidt grove underside er tæt besæt med æbleduftende kirtler. Æbleduften afgives specielt under fugtige forhold. På en mild dag efter sommerregn, der får alt til at dampe, mærkes løvets liflige duft af Reinette-æbler på lang afstand. Der er andre roser der afgiver æbleduft fra kirtler på frugtlegemet eller stilke (e.g. Rosa villosa ssp. pomifera) men ikke så markant og renfærdigt som R. rubiginosa. Duften er således dens bedste kendetegn. Blomsterne er 3-4 cm. enkle og rosa med mild, ikke æbleagtig,  dog meget mærkbar duft. Rigtblomstrende fra midten af juni til midten af juli.  Der dannes talrige hyben, som modner og bliver orangerøde i oktober. Bægerbladene er affaldende lige før eller samtidig med modningsprocessen begynder. Frugterne sidder på busken til langt ind i vinteren. Udvalgte kloner anvendes til grundstammer 

Lugtløs Æblerose

R. elliptica Tausch ssp. inodora (Fries)Schwertschl

Udbredelse. Central- og Nordvest-Europa til Ukraine og Albanien. Holder af kalkholdig jord ellers særdeles fordringsløs. Minder om  R. rubiginosa men afviger fra denne ved at småbladenes basis er kileformet samt at bladenes æbleduft er svagere eller helt savnes og en noget lysere blomst. Vækst. Tæt og kraftig med oprette til overbøjede grene pænt armeret med store og små krogede torne. Bladene er grønne til mørkegrøne og mat til svagt glinsende. Let hårede både på underside og overside. Blomsten er 4-5 cm meget lys rosa til hvid med smukke guldgule støvdragere. Duften er mild og svag. Blomstrer fra sidst i juni til sidst i juli.  Hybenet er glat, ægformet og modner højrødt. Hybenstilk er glat. Bægerbladene sider let opadrettede og er affaldende kort før hybenets modning.

Kortstilket Filtrose

R. sherardii  Davies

Udbredelse. Nord-, Vest- og Centraleuropa. Trives bedst på tørre kystnære områder. Vækst. Høj tæt opret med enkelte overbøjende grene. Lange kraftige bøjede spredte torne derimod tæt armering på årsskudene. Bladet er mat og grågrønt, normalt med 5-7, lancetformede til ovale,  småblade, som normalt er tæt behårede  (filtede) på begge sider. Blomsten er mere eller mindre mørkrosa, hvidere mod basis. Blomstrer fra midten af juni til begyndelsen af juli. Svag duft. Blomster- og frugtstilk er 2-3 cm lange lidt længere end hybenet. Hybenet rundt til mere langstrakt og nøgent med glandler på nederste del. De lange karakteristiske bægerblade er først affaldende under hybenets modning.    

Langstilket Filtrose

R. tomentosa Smith

Udbredelse. Europa og Vestasien. Meget sjælden i Danmark. Adskiller sig fra R. sherardii, ved at støvfanget danner et løst, konisk buketlignende hoved, og som det danske navn fortæller noget om, er blomst- og hybenstilk længere, op til dobbelt så langt som hybenet. Bægerbladene er som hos R. sherardii  først udadrettede, men bøjer så tilbage og er affaldende før hybenet modner.

Hvid Æblerose  eller Agerrose

Rosa agrestis Savi.

Udbredelse. Det meste af Europa og Nord-Afrika. Syd europæisk lavlandsrose indvandret til Danmark i nyere tid. Meget sjælden og Danmark er dens absolutte nordgrænse.  I 1904 blev rosen registreret ved Tjele Langsø af C. H. Ostenfeld, men i 1933 ved søgning i samme biotop fandtes den ikke. Vækst. 2-3 meter høj, overhængende til nedliggende med forholdsvis tynde grene. Tornene spredte,  kraftige og krogede. Bladene har 5-7 aflange, let hårede småblade. Let duft af æbler. Blomsten 1,5-3 cm bred, sart rosa til hvid. Lange ægformede hyben der modner i lysende orangerødt.

Minder om R. elliptica med  kirtelbesætning på bladunderside og bægerblade samt glatte hybenstilke og hyben, men afviger fra R. elliptica  ved at bægerbladene efter blomstringen lægger sig bagud over hybenet og falder af før det modner.

Blød Filtrose

R. villosa ssp. mollis (Smith) R.Keller & Gams

Udbredelse. Europa og Vestasien. Meget almindelig i Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm ellers spredt forekommende. Ynder skovbryn og tørre lokaliteter. Adskiller sig fra R. villosa ssp. villosa ved en svagere vækst, blåduggede årsskud og noget mindre knapt så røde hyben. Væksten er løs, med oprette til svagt buede grene med få spredte rette torne. Bladene er  mat grågrønne, mørke og hårede på begge sider. Undersiden af bladet har harpiskduftende kirtler. Småbladene er ovale. Blomsten er 4-5 cm i diameter,  rosa til mørkrosa ved basis hvid. Svag duft. Hybenet er næsten kuglerundt, ca 1 cm i diameter, med kirtelhår eller glatte og røde. Blomstrer rigt fra midten juni til begyndelsen af juli.

Copyright 2002

Torben Thim